Jeg er en dum drømmer, Joachim

Siden jeg kunne læse, at du har sagt, Lotto er for dumme mennesker, har jeg tygget på en tilståelse, Joachim B. Olsen.

Hver gang jeg besøger et salgssted for Lotto, så falder jeg i. Jeg kigger på gevinsten, der for eksempel er 73 millioner, og så ser jeg det som et tegn, fordi jeg er født 7.-3. Eller fordi klokken er tre minutter over syv.

Det er dumt. Men jeg er en dum, dum drømmer, Joachim B. Olsen. Det er vi mange, der er.

Argumentet for at være dum, dét tror jeg til gengæld, du kan tilslutte dig: Penge kan – desværre – købe alt.

Vi kender begge de her bløde hippietyper med såkaldt sande værdier, der jovialt mumler, at penge jo ikke kan købe for eksempel kærlighed, sundhed og glæde. Men de tager desværre fejl. Det gør de altså, Joachim – og det ved sådan nogle som os.

For eksempel kender jeg en førtidspensionist, der bor i en lille lejlighed. Han har opgivet at finde kærligheden, fordi han er en lidt gammeldags gentleman, der ikke vil byde en dame, at han ikke har råd til at invitere hende ud. For ham er kuponen ikke blot en krøllet seddel i en fesen, lyserød farve. Den er drømmen om ham, der fletter fingre med en sød pige på en fin restaurant: ”Far her betaler. Det skal du ikke bekymre dig om, min skat”.

Penge kan også købe værdighed. I mit kvarter møder jeg tit en noget forhutlet spritter. En dag stod han ved kassen i det lokale supermarked og havde lagt seks bajere op på kassebåndet. Han stod og talte de mønter, han havde i næven. Der var ikke nok, men han blev ved med at tælle og tog en bajer fra. Talte igen, tog én til bajer mere fra og såfremt.

  • Så er vi vist liiiige ved at være der, se bare her, mumlede han og undveg kassedamens blik.

Men vi var der overhovedet ikke…

De fleste af os bag ham i køen stod og kikkede lidt betuttede ned i jorden og krydsede fingre for, at ved næste bajer, så stemte pengene – men ikke alle. For pludselig var der en høj, muskuløs mand, der trådte ud af køen og råbte brovtende ”Jamen for satan da! Kan vi så få fart på. Vi har jo ikke hele dagen!”

Måske kender du typen. Han var sådan én, der ikke helt ved, hvordan man opfører sig, når et i forvejen ydmyget menneske ligger lige foran ens fødder (reglen er, at man som absolut minimum holder bentøjet i ro, så man ikke risikerer at sparke).

Men opvisningen af menneskelig tonedøvhed fik da endelig mig til at træde i karakter. Jeg pakkede de seks bajere i en pose og betalte. Jeg er udmærket klar over, han står der igen i morgen, og jeg er også klar over, spritteren ville have bedre af kåljuice, men pointen er, at jeg ikke købte ham bajere. Jeg købte ham en smule værdighed. Det har jeg nemlig penge til.

Sundhed kan også købes. Det behøver man ikke læse mange statistikker over, hvor meget forskel der er på folks levealder i forhold til, hvor de befinder sig på den sociale rangstige. Her i byen lever de 13 år længere i Hasseris end i Aalborg Øst. Man behøver heller ikke lede længe for at finde en apoteker, der dagligt oplever, at borgere må vælge noget lægeordineret medicin fra, fordi der ikke er penge til det.

Og ja. De kunne motionere. Hanke op i sig selv. Spise hvidkål og broccoli og tage mavebøjninger hjemme på stuegulvet, løbe en tur – det er ikke særlig dyrt. Men jeg tænker ærlig talt, at jeg selv ville have meget lidt overskud til intervaltræning og vægtløftning, hvis jeg dagligt slæbte rundt på en gigantisk bagage med social arv indeni. Og jeg ville sandsynligvis også ryge mere og spise flere produkter fra Dancake og Kims, hvis der ikke rigtig var andre lyspunkter i mit liv. Det er bare nemmere at være sin egen lykkes smed, hvis man ejer en smedje, eller hvis dine forældre kærligt har vist dig, hvordan du bliver lykkesmed.

Skønhed – kan det købes? Tjo, klæder skaber folk, og folk i det rigtige tøj giver hinanden muligheder, som igen giver råd til det rigtige tøj.

Dertil har slid, ydmygelser og modløshed aldrig været den store sællert, det nye sort, på catwalken, vel? Og så ser du vel heller ikke så mange med for eksempel brune tænder, der nipper til hvidvin ovre på parnasset.

Selv mangler jeg ikke noget, som man siger. Mine pengeproblemer er skabagtige i forhold til de eksempler, jeg lige har nævnt. Alligevel er jeg en lottoman – for 50 kroner kan købe rigtig mange drømme. Ja, også drømme for dig, da du var en del af Team Danmark. En del af tipsmidlerne går til kuglestødere, må vi ikke glemme.

Min lottogevinst kan også købe tryghed i form af en Volvo, som ikke ville krølle sammen som en blikdåse, hvis vi nogensinde kommer ud i et færdselsuheld, børnene og jeg. Jeg drømmer også om bedre sundhed. Jeg er bange for at ligge på gangen og spise pulvermos med stressede sygeplejersker hvirvlende rundt om mig på det offentlige hospital, hvis jeg bliver syg. Drømmen om en pensionisttilværelse med råd til andet end en tur ned i anlægget for at fodre ænder – eller bare komme i bad mere end én gang hver 14. dag – lyder søreme også som noget, min Lotto-gevinst kunne gå til.

For mig er Lotto også drømmen om at have en mulighed for at trække en streg i sandet, når jeg mærker, at principperne om at støtte op om folkeskolen og de mange dygtige lærere her langsomt bliver tvunget i knæ af inklusions- og integrationsudfordringer. Når jeg ser, kløften mellem A og B-skoler bliver større. Jeg ved ikke, om jeg ville bruge lottogevinsten på det, eller forpligtelsen over for fællesskabet ville vinde, men jeg ville med lottogevinsten i det mindste have muligheden for at købe mine børn en bedre uddannelse, uden dermed at skulle aflyse alle familieferier og biografture. For det er svært at stå fast på principperne, når jeg ud af øjenkrogen noterer mig, at mine børns venner på privatskolen klarer sig bedre – der er bare mere overskud til dem derovre. Og jeg ved ærlig talt ikke, om mine børn i sidste ende vil takke mig for at holde på vigtigheden af, at folkeskolen gør dem mere socialt intelligente, fordi de her møder alle samfundslag, høj som lav. Tingene har ændret sig, og ungerne fra de øverste lag er slet ikke i samme grad at finde i folkets skolegård mere – adieu og goodbye, do: De er taget på udlandsophold sammen med privatskolen for at lære sprog.

Så ser du, Joachim. Vi lottospillere er ikke bare dumme mennesker, der ikke har lært sandsynlighedsregning.

Vi køber drømme om mere sundhed, værdighed, glæde og en bedre fremtid for vores børn. Og de drømme flyver højt til og med næste udtrækning.

 

 

Følg og Like os: